Arbejde i forhold til samfundet
Fysisk og mental aktivitet er lig med arbejde, når et menneske laver aktiviteten for at lave en brugsværdi.
Brugsværdien som er skabt via arbejdet er typisk en materiel ting, som f.eks. et møbel, en cykel eller mad, men det kan også immaterielt, en ydelse, som f.eks. en massage, et teaterstykke eller en operaton på et sygehus.
Arbejde antager altid en social form og eksempler på er slaveri, tvangarbejde eller arbejdskraft som ikke er lønnet eller frivillig. En anden form er lønnet arbejde, og det er den form for arbejde man har i et kapitalistisk moderne samfund.
Man siger også at maskiner, i en overført betydning, udfører arbejde. Det kan være computere, maskiner eller robotter der udfører arbejdet i stedet for at arbejdet bliver udført af et menneske.
Arbejde der udføres af mennesker beregnes som arbejderens anvendelse pr. time. Arbejdskraftens løn er typisk timeløn, provisionsløn eller akkordløn som bliver betalt af arbejdsgiveren.
Et tillæg til Lønnen kan f.eks. en bonus, en pensionsordning eller nogle frynsegoder. Det produkt der kommer ud af arbejdet, beregnes som værdien af det udførte arbejde, og det er forskellen på varens salgspris og kostpris. Kostprisen er omkostninger til materialer, løn osv.
Et moderne samfund hylder arbejde, herunder lønarbejde. Antagelsen er at jo mere befolkningen arbejder, desto bedre for samfundet.
Siden starten af 1800 tallet har en stribe tænkere og filosoffer forsøgt at formulere en kritik af ovenstående synspunkt.
De mest kendte er: Karl Marx, Paul Lafargue, Herbert Marcuse, Guy Debord, Antonio Negri, André Gorz og Robert Kurz.